Fejlfinding af sikkerhedskopiering og gendannelse

Benyt en af følgende fremgangsmåder, hvis sikkerhedskopiering eller gendannelse af enhedens indhold mislykkes:

  • Hvis forbindelsen mellem enheden og computeren afbrydes, skal du begynde med at genstarte enheden. Ellers holder enheden op med at virke. Tilslut derefter USB-kablet til enheden igen i USB-tilstanden Nokia Ovi Suite (eller PC Suite). Hvis det ikke hjælper, kan du prøve at skifte til en Bluetooth-forbindelse. Du kan finde flere oplysninger om tilslutning af enheden via Bluetooth under Om tilslutning af enheden via Bluetooth.

  • Hvis enhedens batteriniveau er for lavt, skal du tilslutte den til en oplader.

  • Hvis den mappe, du prøver at gemme sikkerhedskopien i, ikke blev fundet, skal du kontrollere stien til mappen eller vælge at gemme filen i en anden mappe.

  • Hvis der ikke er tilstrækkelig ledig plads på computeren til at gemme sikkerhedskopien, skal du slette nogle filer på computeren eller placere dem på en hukommelsesnøgle eller en ekstern harddisk.

  • Hvis den sikkerhedskopi, du har valgt, ikke er tilgængelig mere, skal du vælge en anden for at gendanne på enheden.

  • Hvis noget af enhedens indhold ikke blev sikkerhedskopieret eller gendannet, skal du prøve at sikkerhedskopiere eller gendanne indholdet igen.

  • Hvis enheden ikke har tilstrækkelig hukommelse til at gendanne den valgte sikkerhedskopi, bliver den del, der ikke er plads til, gemt på computeren. Indholdet gemmes det samme sted, som du har valgt til sikkerhedskopierne. Placeringen vises også på skærmen. Bemærk, at det ekstra indhold i nogle tilfælde ikke gemmes på computeren, men du bliver bedt om at reducere den påkrævede plads ved at fravælge nogle af indholdstyperne i gendannelsesguidens vindue til valg af sikkerhedskopi.

  • Hvis du ikke vælger noget indhold, der skal gendannes, kan gendannelsen ikke fortsætte. Vælg indhold, der skal gendannes på enheden, og klik på Start.

  • Hvis du afbryder forbindelsen til enheden under gendannelse, skal du genstarte enheden og foretage gendannelsen igen for at sikre, at enheden fungerer korrekt.

Fejlfinding af sikkerhedskopiering og gendannelse