Om oprettelse af en Nokia-konto
Når du har en Nokia-konto, kan du få adgang til en lang række Ovi-tjenester, f.eks. følgende:
-
Find vej med Nokia Kort.
-
Få nye programmer og nyt indhold til mobilenheden fra det lokale Ovi Marked.
-
Beskyt dine kontakter og din kalender, og hold dem opdateret og sikkerhedskopieret.
-
Få adgang til en gratis e-mail-konto, som du kan bruge fra enheden og på internettet.
Du kan finde flere oplysninger om Ovi-tjenester på http://www.ovi.com.
Du kan finde flere oplysninger om fremgangsmåder i forbindelse med brug af personlige oplysninger under vilkårene for Ovi-tjenesten og politikken om beskyttelse af personlige oplysninger. Du kan læse disse ved at vælge Funktioner > Indstillinger, og gå til fanen Nokia-konto.
Du kan oprette en Nokia-konto, første gang du slutter mobilenheden til computeren.
Tip!
Det er valgfrit, om du vil oprette en Nokia-konto, første gang du slutter enheden til computeren. Du kan også oprette en konto når som helst på et senere tidspunkt. Det gør du ved at klikke på Log på i den øverste navigationslinje i Nokia Ovi Suite. Bemærk, at du skal have en aktiv internetforbindelse, når du opretter en Nokia-konto eller logger på din konto.
Bemærk følgende, når du opretter en Nokia-konto:
-
Vælg din placering på rullelisten over lande. Du kan derefter se lokale anbefalinger om musik og programmer fra dit lokale Ovi Marked på startsiden til Nokia Ovi Suite. Hvis du senere vil kontrollere og muligvis ændre oplysninger om placering, skal du vælge Funktioner > Indstillinger og gå til fanen Nokia-konto.
-
Du bliver bedt om at angive din fødselsdato. Det skyldes, at hvis et mindreårigt barn vil oprette en Nokia-konto, skal barnets forældre give deres samtykke til oprettelse af kontoen. Fødselsdatoen bruges ikke til andre formål og videresendes ikke til tredjepart.
-
Brugernavnet til den Nokia-konto, som du opretter, bruges som din e-mail-adresse til Ovi Mail. Der er reserveret en gratis e-mail-adresse på Ovi Mail, som du automatisk kan bruge, når du opretter en Nokia-konto. Du kan bruge Ovi Mail fra enheden og internettet.
-
Du modtager tip og tilbud via e-mail og sms. Hvis du vil framelde dig disse senere, skal du ændre enhedsindstillingerne eller din Nokia-kontoprofil på ovi.com.
Tip!
Hvis du vil have vist dine Nokia-kontooplysninger, når du er logget på, skal du klikke på pilen ud for brugernavnet til Nokia-kontoen i den øverste navigationslinje i Nokia Ovi Suite og vælge Mine kontooplysninger. Det åbner websiden med Nokia-kontoen i et nyt browservindue, hvor du kan se og eksempelvis ændre dine kontaktoplysninger. Vælg linket Kontoindstillinger, hvis du vil redigere kontoindstillingerne, f.eks. ændre adgangskoden. Herved åbnes fanen med Nokia-kontoen i Nokia Ovi Suite-indstillingerne.