Afspilning af musik

Med Musik kan du afspille musiknumre fra musiksamlingen på computeren. Du kan afspille numre af en valgt kunstner, fra et valgt album eller en afspilningsliste, du har oprettet.

Du kan finde flere oplysninger om visning af musiknumre på computeren eller enheden under Søgning i din musik.

Du kan afspille musik fra musiksamlingen ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Vælg Musikbibliotek i navigationsområdet. I elementområdet vises alle albummer eller kunstnere i musiksamlingen.

  2. Klik på knapperne øverst i elementområdet for at skifte mellem kunstner- og albumtilstand.

  3. Hvis du vil afspille musiknumrene efter en udvalgt kunstner eller et bestemt album, skal du vælge navnet på kunstneren eller albummet i elementområdet.

  4. Dobbeltklik på et nummer i indholdsområdet for at afspille det. Når det valgte musiknummer er afsluttet, fortsætter afspilningen af det næste nummer i indholdsområdet.

 

Ovi Nokia Help tip Afspilning af musik Tip!

Du kan også afspille en afspilningsliste i din musiksamling. Klik på navnet på den ønskede afspilningsliste i navigationsområdet. Når numrene på afspilningslisten vises i indholdsområdet, skal du dobbeltklikke på et nummer for at starte afspilningen af listen.

 

Blanding af musiknumre

Du kan blande musiknumre for at få en forfriskende musikoplevelse. Det betyder, at musikken afspilles i en vilkårligt valgt rækkefølge. Vælg Rediger > Bland ved afspilning af musik for at aktivere afspilning af numre i vilkårlig rækkefølge. Fra næste nummer hører du vilkårligt valgte numre. Du kan kun vælge at blande et album, eller du kan vælge at blande al musikken ved at vælge Musikbibliotek.

Styring af afspilningen

Brug afspilningsknapperne i afspillerområdet, som findes i nederste højre hjørne i Nokia Ovi Suite til f.eks. at regulere afspilningens lydstyrke og springe til det forrige eller næste musiknummer. Der finder du også visningen af afspilningstiden, hvor du kan se nummerets varighed, den forløbne tid og den resterende tid. Du kan finde flere oplysninger under Styring af afspilningen.

Ovi Nokia Help tip Afspilning af musik Tip!

Under afspilning af musik kan du dobbeltklikke på albumcoveret i afspillerområdet. Du kan så se indholdet af din musiksamling i albumtilstand, hvor det nummer, der afspilles, er fremhævet.

Ovi Nokia Help info Afspilning af musik Bemærk!

Hvis du afspiller et videoklip, mens du lytter til musik, sættes musikafspilningen automatisk på pause.

Hvis du har problemer med at afspille musiknumre, mangler du muligvis DRM-licenserne. Du kan finde flere oplysninger under Gendannelse af musiklicenser efter opdatering af enhedens software.

Afspilning af musik