Hentning af kort

Når du henter kort, er det bedre at oprette forbindelse mellem enheden og computeren med et USB-kabel i stedet for Bluetooth, fordi det gør overførslen meget hurtigere.

Ovi Nokia Help info Hentning af kort Bemærk!

Det tager lidt tid at hente et kort over et kontinent eller et stort land, og det kræver, at der er en stor mængde ledig hukommelse på enheden.

 

Du kan hente et kort over et land ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Vælg et område i verden, du vil hente et kort fra, f.eks. Europa.

  2. Vælg kortet over det land, du ønsker at hente.

  3. Klik enten på Hent, eller træk kortet til enhedens billede. Du kan gentage dette for hvert enkelt kort, du vil hente. Kortene overføres enkeltvis til enheden fra onlinekorttjenesten.

 

Om overførsel af kort over delstater eller områder

Nogle lande, f.eks. Tyskland eller Storbritannien, er inddelt i forskellige delstater eller områder. Med Nokia Ovi Suite Kort kan du nemt hente blot en enkelt delstat eller et enkelt område uden at skulle hente kortet over hele landet.

Du kan hente et kort over en enkelt delstat eller et enkelt område ved at benytte følgende fremgangsmåde:

  1. Vælg det område i verden, som du vil hente kortet fra, f.eks. Europa.

  2. Vælg det land, som delstaten eller området ligger i, f.eks. Tyskland eller Storbritannien.

  3. Vælg den delstat eller det område, som du ønsker at hente et kort over, f.eks. Bayern eller Skotland.

  4. Klik enten på Hent, eller træk kortet til enhedens billede. Kortet overføres derefter til enheden fra onlinekorttjenesten.

 

Annullering af overførsler

Når du klikker på Overførsler i navigationsområdet, kan du se en liste over kort og talevejledningsfiler, som i øjeblikket er ved at blive overført, er sat i kø til overførsel eller lige er blevet overført til enheden. Du har her følgende muligheder for at annullere overførsler:

  • Hvis du vil annullere ét kort eller én talevejledningsfil, skal du klikke på annulleringsknappen ud for det ønskede element. For den fil, der er ved at blive overført, skal du lade musemarkøren hvile over filnavnet for at få vist annulleringsknappen.

  • Hvis du vil annullere alle kort og talevejledningsfiler, skal du klikke på Annuller alle øverst til højre i visningen Overførsler eller klikke på X-ikonet ud for statuslinjen.

 

Værd at vide om overførsel af kort

Første gang du henter kortet over et land, en delstat eller et område, overføres der også oplysninger til enheden om byerne på det kontinent, som det pågældende område tilhører. Det kan tage noget tid, men oplysningerne om byerne hentes kun én gang for hvert kontinent. Det vil sige, at næste gang du henter et kort over et land, en delstat eller et område, der tilhører det samme kontinent, overføres byoplysningerne ikke igen.

Hvis oplysningerne om byerne ikke hentes, kan du opdatere programmet Kort på enheden til en nyere version. Dette skyldes, at byoplysningerne ikke understøttes i ældre versioner af softwaren. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du opdaterer programmet Kort på enheden, under Opdatering af enhedens programmer.

 

Ovi Nokia Help info Hentning af kort Bemærk!

Før du kan bruge de hentede kort til rutevejledning, kan det være nødvendigt at hente en licens online. Du kan finde flere oplysninger under Kort- og talevejledningslicenser.

 

Se også:

Hentning af talevejledningsfiler

Hentning af kort