Ændring af indstillinger for Billeder

Hvis du vil ændre indstillingerne for Billeder, skal du vælge Funktioner > Indstillinger. Du kan få vist og redigere de billedrelaterede indstillinger på fanerne Synkronisering af enheden og Billeder.

Angivelse af synkroniseringsindstillinger for billeder

Gå til fanen Synkronisering af enheden, og vælg den enhed på rullemenuen, hvis indstillinger du vil ændre. Hvis der kun er én enhed tilsluttet computeren, vælges enheden automatisk. Vælg Billeder på listen over de elementer, der kan synkroniseres, for at kopiere nye billeder eller videoklip fra enheden til Nokia Ovi Suite, når du klikker på Synkroniser alle. Du skal også markere afkrydsningsfeltet nederst i vinduet, hvis du ønsker at synkronisere automatisk, hver gang du tilslutter din enhed til computeren. Du kan finde flere oplysninger under Om synkronisering af billeder og videoklip.

Valg af mappen til billeder og videoklip

Gå til fanen Billeder for at vælge placeringen til billeder og videoklip. Klik på Skift for at ændre den aktuelle placering.

Tilføjelse og sletning af overvågede mapper

Gå til fanen Billeder for at tilføje og slette overvågede mapper. Med Nokia Ovi Suite søges der jævnligt efter nye billeder eller videoklip i disse mapper, og filerne føjes automatisk til billedbiblioteket. Du kan finde flere oplysninger under Tilføjelse af billeder og videoklip til billedbiblioteket.

Ændring af indstillinger for Billeder