Oprettelse af albummer
Du kan oprette albummer f.eks. på baggrund af bestemte emner eller steder. Albummer er en slags beholdere, der gør det muligt for dig at organisere billederne og videoklippene, så de er praktiske at se på og nemme at finde.
Du kan oprette et album i billedbiblioteket ved at benytte følgende fremgangsmåde:
-
Klik på Opret album i navigationsområdet for at oprette albummet i billedbiblioteket
Herved oprettes der et album med et standardnavn, f.eks. Nyt album 1, i området. -
Angiv et navn til albummet. Et albumnavn kan højst indeholde 35 tegn.
-
Tryk på Enter for at bekræfte det nye albumnavn. Bemærk, at alle albumnavne skal være entydige.
-
Træk et eller flere billeder eller videoklip til albummet fra et vilkårligt album i billedbiblioteket eller på enheden.
Tip!
Hvis du vil føje billeder og videoklip til et album i billedbiblioteket, kan du også markere de ønskede filer, højreklikke og vælge Føj til album. Vælg det album, hvor billederne og videoklippene skal tilføjes i, på listen over eksisterende albummer, eller klik på Nyt album for at oprette et nyt album, som filerne tilføjes i.
Du kan se antallet af filer i et album ved at markere navnet på det ønskede album i navigations- eller enhedsområdet. Det tal, der vises efter et albumnavn, angiver antallet af filer i albummet.